Paradentose – en overset folkesygdom, du faktisk kan gøre noget ved

Af tandplejer Liselotte Hinrich

Paradentose rammer en stor del af den voksne befolkning, men mange er ikke klar over, hvad sygdommen egentlig er, eller hvor meget man selv kan gøre for at bremse den. Paradentose opstår ikke fra den ene dag til den anden – den er resultatet af mange års utilstrækkelig fjernelse af plak omkring tænderne.

Som tandplejer har jeg mødt mange mennesker, der bliver overraskede, når de får diagnosen. De oplever måske kun lidt blødning fra tandkødet og er ikke klar over, at det kan være første tegn på en kronisk infektion, der påvirker både tandkød, knogle og støttevævet omkring tænderne.


Hvad sker der i munden ved paradentose?

Paradentose starter med almindelig tandkødsbetændelse. Plak og bakterier får lov til at blive liggende ved tandkødskanten og nede i tandkødslommerne. Kroppen reagerer med betændelse, og over tid kan det føre til:

  • Dybere tandkødslommer
  • Langsom nedbrydning af støttevævet og knoglen rundt om tanden
  • Løse tænder – og i værste fald tandtab

I begyndelsen er symptomerne ofte meget beskedne. Man kan derfor godt have udtalt paradentose, uden at det gør nævneværdigt ondt. Netop derfor er regelmæssige eftersyn hos tandplejer eller tandlæge så vigtige.


Tegn du skal tage alvorligt

Følgende symptomer bør få alarmklokkerne til at ringe:

  • Blødende tandkød ved tandbørstning eller brug af tandtråd/mellemrumsbørster
  • Dårlig ånde eller vedvarende dårlig smag i munden
  • Ømt, hævet eller rødt tandkød
  • Tænder der føles længere, fordi tandkødet trækker sig tilbage
  • Løse tænder eller en fornemmelse af, at tandstillingen ændrer sig

Oplever du et eller flere af disse tegn, er det vigtigt at få undersøgt både tandkød og tandkødslommer.


Behandling: klinisk indsats og hjemmerutiner skal spille sammen

Behandlingen af paradentose består af:

  • Grundig tandrensning
  • Dybderensning af tandrødderne i tandkødslommerne (tandrodsrensning)
  • I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt med en operation
  • Løbende kontrol af lommernes dybde og udvikling

Den vigtigste faktor er dog det, der sker hjemme på badeværelset hver dag.

“Paradentose kan ikke behandles væk én gang for alle i tandlægestolen. Det er din daglige fjernelse af plak med de rigtige hjælpemidler, der afgør, om du får ro på sygdommen,” forklarer tandplejer Liselotte Hinrich.


Kan paradentose helbredes?

Paradentose betragtes i princippet som en kronisk tilstand, men i langt de fleste tilfælde kan infektionen bringes under kontrol, så sygdommen går i stå. Den knogle, der allerede er gået tabt, kommer ikke tilbage, men:

  • Betændelsen kan stoppes
  • Tandkødet kan strammes op, så tandkødslommerne bliver mindre 
  • Tændernes levetid kan ofte sammenlignes med ikke paradentose- ramte tænder

Ved meget aggressiv paradentose eller særlige kroniske sygdomme, kan det være sværere at få fuldstændig ro på sygdommen – men det gælder heldigvis kun en mindre gruppe.


Sådan ændrer du dine mundplejerutiner

Paradentose er i høj grad et resultat af utilstrækkelig fjernelse af plak. Derfor er det nødvendigt at justere både teknik og hjælpemidler.

1. Børsteteknik og valg af tandbørste

  • En sonisk el-tandbørste gør det lettere at børste helt langs tandkødskanten. Lad børstehovedet glide roligt langs tandkødsranden – både på ydersiden og indersiden af alle tænder.
  • Foretrækker du manuel tandbørste, så brug små cirkulære bevægelser og arbejd systematisk, så alle flader bliver børstet lige grundigt.

2. Tandpasta med dokumenteret anti-plak effekt
En tandpasta med anti-plak virkning kan være et vigtigt supplement. Eksempler:

  • Dentacure tandpasta – med naturligt ekstrakt af bukkehornsfrø
  • Parodontax – med stannofluorid
  • Paroex 0,06 % CHX+CPC tandpasta – lavt indhold af klorhexidin og CPC
  • Parodol tandpasta – med fire udvalgte planteolier

Disse tandpastaer er udviklet med fokus på at reducere plak og støtte et sårbart tandkød.

3. “Cocktail-effekten” med mundskyl
Du kan øge den samlede anti-plak effekt ved at kombinere tandpasta og mundskyl med forskellig aktiv virkning – og bruge mundskyl tidligst 30 minutter efter tandbørstning. Eksempler på gode kombinationer:

  • Dentacure tandpasta + Paroex 0,06 % CHX+CPC mundskyl
  • Parodontax tandpasta + Curaprox Perio Plus+ Zero mundskyl
  • Paroex 0,06 % CHX+CPC tandpasta + Dentacure mundskyl
  • Parodol tandpasta + Paroex 0,06 % CHX+CPC mundskyl

4. Mellemrumsbørster – der hvor paradentosen oftest sidder
Paradentose ses hyppigst i tandmellemrummene. Her kommer tandbørsten ikke ordentligt til. Mellemrumsbørster:

  • Rengør på samme grundige måde som en tandbørste – bare mellem tænderne
  • Folder børstehårene ud, så både tandkødskant og tænder renses
  • Skal have en størrelse, der giver tydelig modstand – ellers mister man effekten

Mange med paradentose har faktisk plads nok mellem tænderne til at bruge mellemrumsbørster uden problemer.

5. Kontrolværktøjer og ekstra hjælp

  • Brug “sladrepiller” (plakindfarvning) og mundspejl med lys til at kontrollere, om du får fjernet plakken godt nok.
  • En Powerflosser kan være et nyttigt supplement til rengøring i tandkødslommerne – især lige efter en dybderensning, hvor lommerne stadig er udvidede.

Det vigtigste budskab

Paradentose kommer ikke ud af ingenting. Den opstår, når plak får lov til at ligge uforstyrret dag efter dag. Den gode nyhed er, at du med målrettet mundpleje, mellemrumsrengøring og de rigtige produkter kan gøre rigtig meget for at stabilisere sygdommen og bevare dine tænder – ofte resten af livet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *