De mest almindelige investeringstyper – fordele og ulemper
Annonce – sponsoreret indhold. Alle investeringstyper markedsføres med ét tal: det forventede afkast. 7 procent om året på aktier. 3 procent på obligationer. 5…
Caroline Lindberg
/4. september 2025 /2 min læsning
Annonce – sponsoreret indhold.
Alle investeringstyper markedsføres med ét tal: det forventede afkast. 7 procent om året på aktier. 3 procent på obligationer. 5 procent i lejeindtægt på en udlejningslejlighed. Tallet er ikke løgn – det er bare bruttotallet. Mellem det og de kroner, der lander på din konto, ligger ÅOP, kurtage, spread, valutatillæg, depotgebyr, vedligehold, tomgang og skat.
Her regner vi det igennem post for post over 10 års ejertid med 100.000 kr. som indskud – og slutter med differencen mellem det tal, du fik oplyst, og det tal, du reelt sidder tilbage med.
Prisskiltet
“7 % om året i forventet afkast” – det tal du møder i bankens investeringsmateriale, i fondens faktaark og i alle beregnere på nettet. Det dækker: det historiske gennemsnitlige bruttoafkast på et globalt aktiemarked, før ÅOP, før handelsomkostninger, før spread, før valutatillæg og før skat. Det er tallet, du bliver præsenteret for. Det er ikke tallet, du får udbetalt.
Ifølge Finans Danmark er danskerne blevet mere aktive investorer de seneste år, og særligt investeringsfonde vinder frem, fordi de giver nem adgang til diversificering. Læs mere her. Netop derfor er det værd at kigge på, hvad den nemme adgang koster i procentpoint over et årti.
Forudsætningerne bag regnestykket
- Indskud: 100.000 kr. Ejertid: 10 år. Alt sælges i år 10. <!– w
Caroline Lindberg er finansiel rådgiver og skribent med 12 års erfaring inden for privatøkonomi og investeringer. Hun specialiserer sig i at gøre komplekse økonomiske emner tilgængelige for almindelige danskere og hjælper læsere med at tage bedre økonomiske beslutninger.
